Gældende for håndbygget fiskestænger fra Stangbygger Finn Sommer

Hver ny håndbygget fiskestang fra Stangbygger Finn Sommer er dækket af garanti mod materiale– og fabrikationsfejl samt håndværksmæssigt udførelse. Garantien er begrænset til kun at dække den første oprindelige ejer af stangen i op til 5 år efter køb.

Garantien er begrænset til reparation eller udskiftning af klinge, stangøjer, hjulholder samt håndtag/greb. Det er Stangbygger Finn Sommer, der alene bestemmer hvorvidt en stang skal repareres eller ombyttes til en tilsvarende model.
På grund af materiale tilgængelighed kan der ikke garanteres for identiske materialer lige som der ikke kan garanteres for farve nøjagtighed ved beviklinger.

Garantien omfatter ikke tyveri, brandskade, skader opstået ved hændelig uheld (bildøre, væltede stænger, uopmærksomhed på hvor stangen er m.v.), opbevaring og transport af stangen samt forkert anvendelse af stangen til fiskeri den ikke er beregnet til og forkert grej sammensætning (stang/line/hjul/vægt) i forhold til stangens specifikationer, forsætlig brud på stang/klinge, misbrug, forsømmelse af vedligeholdelse, kosmetisk slid og ridser. Ligeledes dækker garantien ikke hvis der anvendes et stangøje som kroghvil.

For alt garanti– og reparationsarbejde, skal hele stangen indsendes i forsvarlig indpakning. Du har selv ansvaret for, at forsikre forsendelsen og dække forsendelsesomkostningerne. Stangen skal sendes direkte til Stangbygger Finn Sommers adresse.

Der opkræves et håndteringsgebyr som dækker håndteringen og returnering af stangen til dig adresse på kr. 250,00 (gældende 2022 pris).

Garanti hæftet, som alle stænger har, skal altid følge stangen og medsendes ved garanti– og reparations spørgsmål.

True manufacturing defects will reveal themselves very early in a blank’s life. How early depends on how the blank is actually being used and how often.

Jason Brunner – St. Croix Rods

Most failures are usually a matter of abuse more than an issue of manufacturing defects. A weak area or defect should show up within days or a couple of weeks of the first use of the rod. Breakage after that time frame usually indicates an abuse of some type.

Gary Loomis – North Fork Composites

Leverandørerne af klinger tillader desværre ikke længere, at det er stangbyggeren som afgør om en stang/klinge skal erstattes på grund af materialefejl eller som resultat af et hændelig uheld i en bildør eller lignede, men kræver at stang/klinge skal indsendes til vurdering.

Som det fremgår at ovenstående citater fra to af de helt store legender indenfor design og udvikling af klinger og fiskestænger, så kan det blive mere end svært at få en garantisag igennem på en brækket klinge hvis stangen er mere end 6 måneder gammel og har fisket i mange timer før skaden sker.

I stedet har klinge producenterne indført en mulighed for at købe en reservedel (stangdel) for et “mindre gebyr (!)” Prisen for gebyret afhænger af leverandør/fabrikant og klinge/stangmodel.

Heldigvis er det langt de færreste som oplever at smække bildøren i stangen, komme til at træde på stangen eller den vælter henover en større sten når man fisker på kysten, men jeg finder det rimeligt at skrive om dette og oplyse hvilken gebyrpriser som er gældende (2022) for de mest benyttede klinger, så du som kunde kan tage dette med i betragtning når du vælger at købe eller få bygget en ‘custom’ stang.