En mangeårige niche

Det startede tilbage i 2002 dengang hvor man stadig kunne binde, og sælge ‘rigtige’ fluer til å-fiskeriet efter havørred, bækørred og stalling. Dengang var det mest små tørfluer og nymfer som blev bundet.

Senere, omkring 2012 begyndte stangbygningen at tage fart. Mest som reparationer men hen af vejen kom flere og flere nybyggede stænger til.

I slutningen af 2016 skulle jeg have foretaget en avanceret kikkertoperation inde i mit hofteled. Desværre gik operationen langt fra som den skulle og jeg endte med krykker og kørestol på de dårlige dage.

Der gik knap et årstid hvor jeg havde lukket næsten helt ned for mit virke, men da lægerne fortalte at det var vigtig at foretage mig noget i den situation jeg var endt i, så genoptog jeg stangbygningen.

I årene som var gået siden operationen i 2016, havde der dog kommet flere skavanker til. Diskusprolapser, sammenfald af diskos som trykkede mod rygmarven m.v. Alt sammen som med operationen gav stærke smerter som bliver behandlet medicinsk.

I 2021 fik jeg lidt problemer med hjertet og fik dette udredt på hjerteklinikken. Også dette er kronisk og kræver medicin.

Seneste, her i 2022 fik jeg problemer med vejrtrækningen og en slem hoste. Jeg kom hurtig til undersøgelse og efterfølgende viste det sig at mine bronkier og lunger ikke har det godt, men har taget kronisk skade.

Dette betyder desværre at jeg ikke længere må have noget at gøre med bl.a. epoxy som anvendes i stangbygningen, f.eks. til at sætte håndtag og hjulholder fast med samt epoxy til stangens beviklinger.